Hvorfor livestreaming ?

Vi har valgt at vise en række udvalgte foredrag i foredragsserien "Offentlige foredrag i Naturvidenskab" fra Århus universitet hvor kan du komme tættere på de nyeste opdagelser og erkendelser inden for naturvidenskab.
Ved foredragene fortæller naturvidenskabelige forskere om de nyeste opdagelser og erkendelser på en måde, så alle kan være med.
De fleste af foredragene afholdes af forskere fra Aarhus Universitet og på dansk, men der er af og til også forskere fra andre universiteter i Danmark eller udlandet.
Det er lysten til at fortælle om sin forskning til lægmand, der får forskerne til at bruge bunker af timer på at forberede foredragene. Niveauet er højt, men forståeligt. Målet er at alle, lige fra skoleelever til forskerens egne kollegaer, skal have noget ud af foredraget.
Ofte er det en spændende ny opdagelse, der er kernen bag ideen til foredraget. Det kan være en lille brik til et større puslespil, der viser en helhed i forskningsfeltet. Og ofte sætter forskeren sin egen opdagelse ind i den store sammenhæng og viser at netop denne opdagelse – sammen med kollegaers opdagelser – giver en ny indsigt i et spændende og betydningsfuldt område.

Som publikum i biografen kan du stille spørgsmål til forelæseren under foredraget ved at sende en sms eller et tweet.

Du kan kun opleve foredragene mens de afholdes, foredragene bliver altså ikke tilgængelige på nettet efterfølgende.

 

Big Bang og det usynlige univers

5 oktober kl. 19.00

Vi ved at universet begyndte i et Big Bang. Vi ved at det udvider sig hurtigere og hurtigere, men vi ved ikke med sikkerhed hvorfor. Den mest sandsynlige forklaring er at vores univers er fyldt med mørk energi.

Vi ved også at galakser, herunder vores egen Mælkevej, aldrig var blevet dannet hvis universet ikke også var fyldt med mørkt stof – en eksotisk type stof der er usynligt, men påvirker sine omgivelser via tyngdekraften. Uden det mørke stof var stjerner og planetsystemer heller ikke blevet dannet og vi, og livet, ville ikke eksistere.

På nuværende tidspunkt ved vi at det mørke stof og den mørke energi udgør 95 % af alt der er i universet – men vi ved ikke hvad det faktisk er!

I foredraget opdateres du om den nyeste forskning i kosmologi og vi ser på perspektiverne for om forskningen i de kommende år kan give os svar på hvad det usynlige univers egentlig består af.

Spænd sikkerhedsbæltet og gør klar til nedtællingen til dette foredrag om rumfart og raketvidenskab for begyndere.

Yngre med årene

12 oktober kl. 19.00

Forskning viser at ikke bare din livsstil, men også livsindstilling, i et vist omfang er med til at bestemme om du vil dø som en rask 90-årig eller som en syg 80-årig. Du har selv mulighed for at forsinke aldringen af dine celler og dermed af din krop.

Ikke bare livsstil, men også livsindstilling, er med til at bestemme om vi får et langt liv med få eller ingen ”skranteår” – som Bente Klarlund så sigende har døbt årene i alderdommen hvor mennesket bliver gradvist skrøbeligere. 

Som plastikdupperne for enden af vores snørebånd, sidder de såkaldte telomerer for enden af vores kromosomer og stabiliserer disse. Hver gang en celle deler sig, ryger der et lille stykke af telomererne. Man kan sige at vores celler er udstyret med et klippekort hvor der for hver enkelt celledeling ryger et klip fra enden af kromosomerne. På et tidspunkt er klippekortet tomt, og så vil cellen aldrig kunne dele sig mere. Man siger at cellen derved er gået ”i alderdom”.

Det viser sig at kronisk inflammation giver korte telomerer og får aldringsprocessen til at køre hurtigt, mens en sund livsstil og en optimistisk livsindstilling bremser inflammationen og styrker kromosomerne.

Ungdommens kilde er altså fundet og den består af en række forskningsbaserede livsstilsråd der styrker den fysiske og mentale sundhed. Det handler om sund kost, absolut ingen røg, vin i moderate mængder og rigeligt med bevægelse og søvn.

Det er også vigtigt at undgå unødig bekymring og have fokus på det der giver livet mening. Det handler bl.a. om familie og venner, at deltage i frivilligt arbejde eller på andre måder at tænke udover sig selv.

Det er ikke mindst vigtigt at opleve ærefrygt – altså denne særlige brusende følelse af henrykkelse, begejstring og betagelse. Hvad enten det er en stjernehimmel, en solopgang eller at høre drengekoret synge, er det vigtigt at optimere chancen for at blive grebet af ærefrygt.

Det er altså muligt at forsinke aldringen og du bestemmer selv – i et vist omfang – om du vil dø som en rask 90-årig eller som en syg 80-årig. Du kan nemlig vælge at følge en livsstil hvor dine celler og dermed din krop i biologisk forstand bliver yngre.

Om forelæseren:
Dr.med. Bente Klarlund Pedersen er overlæge på Rigshospitalet og professor ved Københavns Universitet. Hun er leder af Center for Aktiv Sundhed (CFAS) der bl.a. undersøger de mekanismer hvorved fysisk aktivitet forebygger sygdom. Forskningscenteret har påvist at vores muskler producerer hormonlignende molekyler hvormed musklerne kan signalere til andre dele af kroppen. Center for Aktiv Sundhed forsker i fysisk træning som medicin til patienter med kroniske sygdomme, fx type 2-diabetes og cancer.

Bente Klarlund Pedersen har været med til at sætte fysisk aktivitet og sundhed på den politiske dagsorden bl.a. som tidligere formand for Det Nationale Råd for Sundhed og medlem af Forebyggelseskommissionen. Hun er forfatter til mere end 650 videnskabelige artikler og bøger og har modtaget adskillige priser for sin forskning. Hun har udgivet populærvidenskabelige bøger om motion og sundhed og har siden 2010 været klummeskribent og redigeret en sundhedsbrevkasse i Lørdagsliv, Politiken.

For sin forskningsformidling har hun modtaget Videnskabsministeriets Forskningskommunikationspris, Kulturministeriets Idrætspris og Rosenkjærprisen.

Pandemier i de sidste 200 år

26 oktober kl. 19.00 

 

Hvad kan vi lære af at kigge tilbage i historien på de store epidemier og pandemier – fx pesten, spansk syge, kopper, kolera og mæslinger? Nye matematiske modeller giver os indsigt i hvordan fremtidige epidemier udvikler sig – herunder covid-19-pandemien.

Historisk set har menneskeheden gennemlevet voldsomme epidemier og pandemier som holdt populationen nede. Fx pest, kopper, kolera, mæslinger og influenza-pandemier som spansk syge der hærgede verden over i 1918-20. Sidstnævnte dræbte omkring 1-2 % af verdens befolkning, svarende til at over 50 millioner mennesker ville dø hvis en lignende pandemi skete i dag.

Verden over arbejder forskere på at afdække nutidige trusler og komme på forkant med fremtidens store pandemier. Kommer der igen en stor og dødelig pandemi? Hvilken virus kan det ske at være? Kan vi risikere at den bliver så dødelig som fortidens forfærdeligheder? Kan vi stoppe den?

Om forelæseren:
Lone Simonsen er professor og pandemiforsker på RUC og er for fem år siden vendt tilbage til Danmark efter en karriere som epidemiolog i USA’s Centers for Disease Control and Prevention (CDC) og National Institutes of Health (NIH). Hun har i snart 30 år brugt matematiske og statistiske metoder til at forstå fortidens og nutidens epidemier og pandemier.

I anledningen af spansk syges 100-års fødselsdag i 2018 holdt hun mange foredrag og spåede allerede dengang om at man burde holde øje med coronavirus-familien som en fremtidig pandemi-trussel.

Med sin unikke kvantitative tilgang og sine historiske briller har hun kastet sig over COVID-19-pandemien og arbejder med at kortlægge dens "signatur" i form af udbredelse og dødelighed, samt med at forstå fænomenet "superspredning" - et fænomen som hun mener er helt centralt for at forstå hvordan det er muligt at holde styr på denne coronavirus-pandemi mens vi venter på en vaccine.

Uddannelses- og Forskningsministeriet har hædret Lone med Forskningskommunikationsprisen 2021 for hendes særlige evner til at kommunikere forskning til offentligheden.

 

Den inderste kerne

9 november kl. 19.00

Hør om den danske seismolog Inge Lehmanns liv og forskningskarriere. Herunder hvordan hun vha. seismiske trykbølgers hastighedsfordeling blev verdensberømt ved at opdage at Jorden har en indre kerne og at Jordens indre dermed er tredelt og ikke todelt.

Hør om den danske seismolog, matematiker og jordskælvsekspert Inge Lehmanns liv og forskningskarriere. Inge Lehmann (1888-1993) studerede bl.a. seismiske trykbølgers hastighedsfordeling i Jordens indre på grundlag af jordskælvssignaler fra fjerne jordskælv optegnet på danske, grønlandske, europæiske og amerikanske seismografer. 

Inge Lehmann blev verdensberømt ved at opdage Jordens indre kerne. Tidligere troede man at hele kernen var flydende, men ved at analysere seismogrammer kunne hun i 1936 fremsætte den skelsættende teori at der inderst i den flydende kerne er en indre kerne der har andre fysiske egenskaber end materialet i Jordens andre dele – altså skallerne udenom.

Inge Lehmann blev internationalt kendt for sin forskning før hun blev kendt i Danmark. Da hun i 1950’erne blev inviteret til USA for at forske, kom hendes arbejde ydermere til at spille en rolle under Den Kolde Krigs atomvåbenkapløb. Desuden studerede hun også Jordens ydre, stive stenskal – kaldet lithosfæren – i Europa og Nordamerika og har fået opkaldt en skilleflade efter sig, Lehmann-diskontinuiteten.

Som verdens første kvindelige seismolog mødte Inge Lehmann meget modstand i det danske naturvidenskabelige miljø, der i høj grad var en lukket herreklub, domineret af hendes chef, astronomen Niels Erik Nørlund, og fysikeren Niels Bohr. Hendes karriere og den videnskabelige hæder og anerkendelse tog først fart da hun blev pensioneret. Som 99-årig udgav Inge Lehmann sin sidste videnskabelige artikel. Hun blev 104 år og døde i 1993.

I foredraget vil forfatter Lotte Kaa Andersen give os udpluk af Inge Lehmanns liv og forskningskarriere med afsæt i sin biografiske roman om Inge Lehmann, 'Den inderste kerne', som hun udkom med i maj 2021. I sin research til bogen har Lotte bl.a. talt med Inge Lehmanns familie og fået adgang til private breve, personlige papirer og en dagbog som ingen kendte til.

Undervejs vil geofysiker David Lundbek Egholm redegøre for relevante geovidenskabelige aspekter for at forklare Inge Lehmanns forskningsresultater og deres betydning. 

Om forelæser Lotte Kaa Andersen:
Forfatter Lotte Kaa Andersen er cand.mag. i litteraturhistorie og medievidenskab fra Aarhus Universitet. De sidste to år af hendes universitetstid boede hun i London hvor hun studerede kommunikation og journalistik og lavede speciale om amerikansk litteratur. Siden har Lotte været tekstforfatter hos et reklamebureau og senere freelance tekstforfatter, journalist og skrivecoach i sin egen virksomhed. Lotte har modtaget en lang række legater og nomineringer igennem sin karriere.

Om forelæser David Lundbek Egholm:
David Lundbek Egholm er uddannet i fysik og geofysik fra Aarhus Universitet og opnåede her en ph.d.-grad. Derefter arbejdede David i Melbourne, Australien, hvilket var med til at skabe hans interesse for Jordens overflade. Dengang handlede hans forskning om floder under varme himmelstrøg, men da han i 2004 kom tilbage til Danmark kom det hurtigt til at handle om gletsjere og istider.

Matematik er et vigtigt værktøj i Davids forskning hvor computersimuleringer af de langsomme geologiske processer altid bliver bragt i spil på den ene eller anden måde. Denne kombination af teori og observationer er igennem årene blevet til en række artikler i det anerkendte tidsskrift Nature hvori David bl.a. har dokumenteret at bjergkædernes højde påvirkes af Jordens klima.

David Lundbek Egholms forskning har de seneste år været rettet mod Grønland hvor han hans forskningsgruppe forsøger at fastslå hvor stort isskjoldet har været i fortiden og hvor følsomt det er over for klimaændringer.


Vores cellers saltbalance

23 november kl. 19.00

Vores celler er helt afhængige af salt. I cellernes membraner sidder en lillebitte nanomaskine – kaldet natrium-kaliumpumpen – som omhyggeligt sorterer forskellige saltioner. De seneste års forskning har vist at fejl i pumpen medfører sjældne sygdomme.

Langt de fleste danskere spiser rigeligt salt hver dag. Det er let at skaffe, og det får vores mad til at smage meget bedre. 

Når mennesker og andre dyr er så glade for salt, skyldes det at vores kroppe og celler er helt afhængige af det. Det almindelige køkkenbordssalt består af natrium- og klorid-ioner, og når vi spiser salt, sorterer vores celler meget omhyggeligt ionerne. Vores celler kan nemlig udnytte ubalancen i de elektrisk ladede ioner til mange forskellige opgaver – ligesom den elektriske strøm i din stikkontakt kan bruges til at drive både køleskabet og computeren.

Ioner danner grundlaget for at vores nerveceller kan sende de signaler der bliver til vores sansninger og tanker, for at hjertet kan slå og for at sædcellen kan svømme hen til ægget.

Fordi ionbalancen i vores celler er så vigtig, kan det føre til sygdom hvis balancen påvirkes af en arvelig gen-defekt. Og når fx skorpionen og fingerbølplanten er så farlige for os, er det netop fordi de begge har udviklet giftstoffer der ændrer ionbalancen. 

Den primære ion-sorteringsmaskine i kroppen er natrium-kalium-pumpen i cellernes membraner. Natrium-kalium-pumpen blev første gang beskrevet af den aarhusianske forsker Jens Christian Skou i 1957. Den opdagelse fik han Nobelprisen for i 1997, og der forskes stadig meget i at forstå den komplicerede pumpe. Og den bliver ved med at overraske os. De seneste ti år er vi både begyndt at få en detaljeret forståelse af hvordan pumpen virker som en lillebitte nanomaskine, og vi har opdaget at fejl i den kan give forskellige sjældne sygdomme.