Filminfo

Clara Vuust trio

16. December
16:00



Gratis entre
   




Dørene åbnes kl. 15.00

Der er GRATIS entre efter "først til mølle" princippet. Bestil billetter her på Billetto

Clara Vuust Trio - Winter Songs and Serenades



Nordens klange og sange møder middelhavstoner i en kammermusikalsk jazzkoncert med Clara Vuust Trio. Jazz sangerinden Clara Vuust har siden sin debut i 2013 for alvor slået sit navn fast på den danske jazzscene. Hun udgav sit første album "Heres To Love" på Storyville Records i oktober 2013.

Heres to Love lå hurtigt i toppen af P8 Jazz playliste og blev da også rost af en samlet anmelderskare:
"Denmarks Clara Vuust has a voice as clean and clear as the "ping" you get when you flick your fingernail against a piece of Scandinavian crystal glassware. She uses it to come up with a quite stunning debut album..."


All About Jazz

"Vuusts første cd lykkes fornemt, og hun når ind til noget væsentligt i musikken. Denne fine cd rummer en sart skønhed og et poetisk nærvær..." Jazzspecial.



På sit andet udspil A Winter Tale, der udkom december 2015, går Clara Vuust helt tilbage til sit musikalske ophav med indspilning af en række danske vintersange og salmer, der får nyt liv i arrangementer af den herboende italienske jazz pianist og arrangør Francesco Cali.

Albummet fik disse ord med på vejen af Magasinet Jazzspecial:
"Med sin tætte, fine og uprætentiøse klang synger Clara sig lige ind i hjertet af vores fælles kulturarv... enkelt, smukt og rørende".

"Saudade" er det smukke brasilianske ord for nostalgi og længsel - og et sted mellem melankolske danske vintersange, perler fra den italienske sangskat og evergreens fra "the Great American Songbook" skabes en slags Nordisk Saudade - et møde mellem en lyrisk, luftig klang og et varmt, sydeuropæisk temperament...



Clara Vuust Trio inviterer indenfor til en kammermusikalsk jazzkoncert med vinterens melankoli og sydens nostalgi og romantik i højsædet.

Clara Vuust: vokal

Francesco Cali: akkordeon/klaver

Jeppe Holst: guitar