Filminfo

Julemandens datter

Vi viser filmen: 24. November - 1. December
3
Spilletid:
1 Tim. 30 Min.
Tilladt for alle.
 
 




Pris
   70 kr.




Den danske julefilm 'Julemandens datter' foregår i Grønland hvor den 12-årige Lucia bor sammen med sin mor Claudia og sin far Julius, bedre kendt som julemanden.

Lucia går på den internationale julemandsskole, hvor alle verdens forskellige julemænd bliver lært op - Santa, Nicolaus, Julius, osv. Lucia vil også gerne blive julemand. Det må hun bare ikke, for det er kun drenge der får lov til at gå i julemandsklassen. Og sådan har det altid været. Pigerne skal lære at bage og strikke, mens drengene lærer at kravle ned ad skorsten og styre et rensdyrspand.

Lucia syntes det er uretfærdigt, og efter hun fortsat protesterer, giver Julemandsskolen hende én chance: hun skal bestå optagelsesprøven, som alle andre.

Pigen skal opfylde menneskedrengen Alberts største juleønske; at hans far, der er ramt af en mystisk sygdom, bliver rask inden det er for sent. Det bliver starten på et forrygende juleeventyr med en rejse til Viborg, i Danmark.

Julius spilles af Martin Buch, mens Lucia spilles af debutanten Ella Testa Kusk. På rollelisten ses også Nicolaj Kopernikus, Mia Lyhne og Ulf Pilgaard.

Holdet bag filmen har tidligere udkommet med familiefilmen Emma & Julemanden - Jagten på Elverdronningens hjerte, mens instruktøren bl.a. står bag Fantasten.